- Gazelle
- Det Kongelige Bibliotek.
- Libresse. |
GazellePressemeddelelse
AP Data i Tølløse igen udnævnt til Gazellevirksomhed (2009 + 2010)
AP Data, der primært beskæftiger sig med lagerstyring, pakning og distribution har i 2009 og 2010 opnået status som Gazelle virksomhed.
Der er dagbladet Børsen, der står bag udnævnelsen af de enkelte Gazelle virksomheder.
At blive Gazelle virksomhed er ikke så lige til, idet definitionen på en gazelle er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i den pågældende periode.
Vi er da stolte over, at vi nu kan kalde os Gazelle virksomhed, og det bekræfter kun, at vi så rigtigt, da virksomheden i 2005 flyttede fra meget beskedne forhold i Vipperød til den nuværende adresse i Tølløse. Vi fik nu 1800m2 at disponere over, men det viste sig hurtigt, at være for lidt. Den fortsatte vækst betyder, at vi i dag har en samlet kapacitet på 4000 m2, oplyser direktør Allan West.
Kernekompetencerne i AP Data er som nævnt lagerstyring, pakning og distribution. En lang række virksomheder vælger at outsource hele eller dele af disse funktioner. En outsourcing, der spænder vidt lige fra hele sortimentet til vareprøver og andet markedsføringsmateriale. I de seneste år er en række net butikker føjet til kundeporteføljen.
Allan West er ikke i tvivl om årsagen til succesen. Det handler om kvalitet i arbejdet, et højt service niveau, fleksibilitet og naturligvis interne logistik og datasystemer, der tilsammen sikrer en fordelagtig løsning for den enkelte kunde. Nævnte datasystemer betyder også at virksomheden har etableret en anden niche, nemlig forskellige former for dataregistrering.
Vi har været, og vi er stadig inde i en god udvikling. Mange loyale kunder, deriblandt nogle af landets mest betydende virksomheder vidner om at vort koncept er rigtigt. Derfor tror vi meget på fremtiden og på fortsat vækst, påpeger Allan West.
Nærmere oplysninger hos direktør Allan West på telefon 5918 2625.
Link til konference: Gazelle konference |
 |